Hvem kan være med?

FOR FULD BLÆS:

Er for alle, der spiller et træblæser- eller messingblæserinstrument, og som er kommet godt i gang på deres instrument. Du skal kunne spille melodier, kunne læse noder, tælle takter og klare dig selv uden alt for meget hjælp. Stemmerne er i forskellige sværhedsgrader, så der er udfordringer nok for alle - også for dem, der har spillet i rigtig mange år!

 

ASPIRANTORKESTER:

Aspirantorkesteret er et begynderorkester, som øver på helt særligt lette stemmer til så mange af numrene, For Fuld Blæs orkesteret spiller, som muligt. Når vi er blevet rigtig gode til dem, spiller vi så sammen med det store orkester!! Aspirantorkesteret er for de elever, der ikke har spillet orkester før og som er forholdsvis nye på deres instrument. Du skal helst kunne spille tonerne indenfor den oktav, der ligger bedst på dit instrument og være begyndt at lære at læse noder. Derfra hjælpes vi ad om at lære stemmerne og kunsten at spille sammen. Så har du lyst til at prøve hvor skægt det er at spille sammen med andre, så tilmeld dig aspirantorkesteret og kom og få nogle fantastisk oplevelser.

Aspirantorkesteret er med til hele stævneforløbet men møder kl. 11 og spiller dels for sig selv og dels sammen med det store harmoniorkester.